Referat af en spændende 7-mandskamp mod de lokale rivaler fra Østerbro

Referat af en spændende 7-mandskamp mod de lokale rivaler fra Østerbro

7-mandsholdet fortsatte de gode takter.

På en kold og klar mandag aften var Herre 2s 7-mandshold i kamp i et vaskeægte lokalopgør imod Østerbro.
Østerbro var inden aftenens kamp ubesejret og lå i toppen med maximum point. Heimdal stillede stærkt op og trænerteamet Dennis og Kaas havde til kampen udtaget følgende trup:

Truppen mod Østerbro

Dan Petersen
Martin Mellerup
Aske Muff
Jesper Sørensen
Martin Fischer
Søren Grønbjerg
Martin Wahlstrøm
Eloi Gascon
Martin Alslev
Daniel Kronensøe

 

En stabil 1. halvleg 

Heimdal stillede op med Wahlstrøm på mål i første halvleg, og han formåede på mirakuløs vis at holde nullet, på trods af at han viste samme usikkerheder som i træningskampene under opstarten, hvor han påtvunget måtte stå.
Heimdal spillede pænt og havde et stort spilovertag – og det endda på trods af at flere af spillerene have første kamp på græs og derved skulle vende sig til det ujævne underlag.
Taktikken var stærkt inspireret af 70’ernes hollandske landsholds Totalfodbold og bestod i at lægge et højt pres og så ellers sætte nogle hurtig angreb i gang. Da denne taktik ville kunne betyde at spillerne hurtigt løb tør for kræfter, blev der aftalt roterende 10 minutters udskiftninger i hver kæde.
Dette viste sig at være nok til at holde alle friske – med undtagelse af Dan, som havde holdt for meget ferie og derfor måtte lade sig udskifte midt i 1. halvleg med ordene “Puh, hvor er jeg træt!”.
Første halvleg sluttede 0-0, og for at lade Wahlstrøm vise sit værd på midtbanen, overtog Fischer – der ellers havde spillet en fin kamp på midtbanen – målmandshandskerne fra starten af 2. halvleg.

En 2. halvleg med lidt mere action

2. halvleg var blot et par minutter gammel, da Martin lægger en bold i dybden langs den ene side, hvor Søren, som i dagens anledning var anfører, opsnappede bolden og kæmpede sig forbi Østerbros forsvarsspiller.
Han trak ind fra højre og sparkede med et slangehug mod fjerneste hjørne. Målmanden nåede den kun lige og endte med at baske bolden ud til Aske, der var trukket ind fra venstre side. Aske kunne dermed køligt lægge bolden i kassen. 1-0 til Heimdal!

10 minutter senere var Martin på spil igen og spillede Alslev fri midt på banen. Alslev sled sig frem mellem to Østerbrospillere og sparkede tørt bolden ind bag den sagesløse målmand. 2-0 til Heimdal! Alslev lagde sig derved i spidsen af topscorelisten på 7-mandsholdet med 2 scoringer.

Østerbro forsøgte herefter at lægge et pres, men deres afslutninger var ufarlige og røg forbi eller over mål, hvilket betød at Fischer gentagende gange måtte løbe laaangt ud i Fælledparken for at hente bolden. Bekymret over det medfølgende tidsspild begyndte Østerbros bænk nu at kaste nye bolde på banen, og hente den gamle, således at spillet kunne komme hurtigere i gang (sådan får man altså ”bolddrenge” til sin 7.mands).

Med 7 minutter igen gav Østerbros pres dog pote, da et klumpspil resulterede i en reducering til 2-1. Resten af kampen handlede derefter om at køre sejren sikkert hjem, hvilket lykkedes med bravur, og Heimdal kunne juble over en velfortjent sejre og de tre point!

Efter tre kampe har 7-mandsholdet nu 6 point og holder fast i toppen af rækken.

Næste 7-mandskamp er fredag d. 12. maj kl. 19.30 ude imod Brønshøj.

Referent: Søren Grønbjerg