Kedeligt nederlag til dame 1

Kedeligt nederlag til dame 1

Lørdag den 4 maj tog Heimdals Dame 1 i mod Amager FF på en flot solskins dag. Vi var enige om at forsætte de gode takter fra sidste kamp og at vi skulle have 3 point.

Amager FF startede med at lægge et højt pres på os, og vi kunne ikke rigtig få bolden ud af forsvaret ,før den kom retur igen. Efter der var gået noget tid kom vi lidt bedre med, og vi begyndte at spille lidt af det spil vi ved vi kan spille.

Efter ca 20 min spil får Amager FF kontra på højrekanten. Forsvaret kunne ikke følge de hurtige angribere, og Amager FF scorede til 0-1. Derefter havde vi en periode hvor det ikke fungerede for os, og de kom på 0-2, 0-3 og 0-4, før vi igen kom lidt med. Vi skabte en del chancer i den periode, men manglede skarpheden foran mål.

Efter ca. 25 min. fik Mary comeback på højreback, da Mie skulle ud og have en lille pause. Det blev dog ikke længe, da Sine måtte gå ud på grund af problemer med sin astma.

Da der er spillet ca. 40 min. får Laura bolden midt på banen og tager en god solotur, skyder og scorer til 1-4.

Vi bruger pausen til at snakke om, at vi skal tage os sammen og spille det spil vi ved vi kan. Derudover udover bliver vi enige om at vi skal presse lidt hurtigere og højre oppe på banen, og samtidig skal vi være bedre til at løbe for hinanden.

I 2. halvleg begynder vi bedre, og Marianne scorer til 2-4. Kort efter måtte Emilie desværre forlade banen med en forstrækning i baglåret. Efter en ellers god periode for os, hvor vi begynder at spille flot sammen og skaber chancer, får Britt desværre lavet frispark lige udenfor feltet. De scorer til 2-5 på et flot sparket frispark, og Laura måtte desværre inkassere et gult kort, da hun løb for hurtigt frem fra muren. Heldigvis får Amager FF kort tid efter ligeledes gult, da de lavede en forkert indskiftning. Til slut scorer Amager FF til slutresultatet 2-6.

Vi skal glemme kampen og komme videre til næste kamp, som er på onsdag kl. 18, hvor vi tager imod FB fra DSi Pokalturneringen.

Mange tak til alle der støttede os… Drenge godt og se jer på sidelinjen selv om vi ikke lige kunne give jer en sejr.