Herre 2 skal tilbage på rette spor

Optakt Heimdal Herre 2 – Sønderbro Fight

Dato: Fredag d. 1. maj
Adresse: Ryparken
Kampstart: Kl. 19.45

Trup

1. Mads Tambo
2. Bjarke Nielsen
3. Jens Wodschow
4. Mads Dam
5. Lasse Vester
6. Søren Bering
7. Søren Grønbjerg
8. Dennis Jung Skov
9. Martin Wahlstrøm
10. Kristian Hansen
11. Mikkel Olander
12. Rasmus Hedelund
13. Christian Schjønning
14. Jesper Sørensen ©

Trænerens kommentar

3 kampe har bragt os 4 point og en placering midt i tabellen. Kampen mod Sønderbro Fight 1. maj kan blive afgørende for om vi skal være med i den sjove eller knap så sjove ende. Med en sejr spiller vi os op på en 3. plads med 2 point op til nummer 1. Der er en mulig debutant med til kampen, Christian Schjønning, som har sine forcer i det defensive.

Et af vores fokusområder til kampen er skarphed foran mål. 3 mål i første kamp skulle have været dobbelt antal og med 0 mål i de seneste 2 kampe, så skal vi være mere skarpe på den sidste tredjedel af banen. Blandt de fire forreste vil der også være to nye startere i forhold til de seneste 2 kampe. I vores defensive spil skal vi være mere fokuseret i samtlige 90 minutter. Vi skal være en anelse mere konsekvente i de aktioner vi kommer ud for i løbet af en kamp.

Vi håber på en massiv opbakning til vores anden hjemmekamp i denne sæson. Der vil som tidligere nævnt være kaffe, the og chokolade til dem som kommer og kigger. Disse glæder er kun muligt pga. vores fantastiske aktionærer som tilsammen har købt 145 aktier. En stor tak skal gå ud til dem! Der er stadig mulighed for at købe aktier, blot kontakt en Herre 2 spiller. Køber du en aktie er du også med i lodtrækningerne i forbindelse med vores hjemmekampe.