Heimdals kvinder på Bornholm – og i TV

Lørdag morgen kl. 9.45 var stort set alle mødt op klar til afgang mod Bornholm, hvor dagens vigtige kamp skulle finde sted. Heldigvis viste det sig efter en del forvirring, løben rundt, mailanalyser og opkald, at der først var afgang kl. 10.20. Derfor nåede alle med, hvilket var heldigt, da vi til kampen var oppe på hele 9 afbud. Så en stor tak til de 2. holdsspillere der tog imod en gratis endagstur til skønne Bornholm.

I bussen fik vi selskab af et herrehold fra IF Føroyar, der hurtigt blev vurderet til bunden af serie 5 – på mange punkter. Det viste sig dog at de spillede i KS. Så i stedet begyndte vi på at vurdere vores madpakker, både i størrelse og kvalitet. Sofie Devantier vandt nemt i begge kategorier og det skulle senere på dagen vise sig at være nyttigt i forhold til at købe sig en plads i startopstillingen.

På vejen mod Ystad, hvor færgen skulle sejle fra, blev vi enige om, at vi efter tre syn på vejen, som vi kaldte seværdigheder, havde set nok af Sverige. Fokus blev rettet mod Bornholm med lidt skønsang.. ”Bornholm Bornholm Bornholm, du er den dejligste ferieø..” Ja, det var så hvad vi kunne huske af den sang, så der var derfor stor glæde da vi endelig nåede havnen.

Om bord på færgen var der dømt madpakkehygge og lur. Louise Bach mente dog at dem der sov skulle starte ude. Sandra Christensen åbnede øjnene og gav ”thumps up”, mens Sofie Devantier farede over til trænerbordet med friske jordbær fra den føromtalte madpakke. Efterfølgende blev der kaldt til taktik og heldigvis fik de begge lov til at starte inde. Under taktikken nød Jannik og Lars at have 13 piger så tæt omkring sig, og vi anede da også en del misundelse fra Mads Langer, der sad med sit crew et par borde længere tilbage.

Taktikken bød på et noget defensivt udgangspunkt. Preslinien skulle starte ved midterlinien, og kun kanterne, den off. midt og angriberne skulle køre kontra. Resten måtte spare på kræfterne til det defensive arbejde. Der var ikke meget glæde at spore i spillernes øjne, men efter vores seneste 0-5 nederlag, i en rimelig elendig kamp mod Skjold, kunne vi inderst inde godt forstå budskabet.

Vi ankom til Rønne i højt humør og havde stor glæde af de bornholmske 2. holdspillere vi havde med. De fungerede fint som guider og flere overvejede da også en ø-tilværelse. I radioen hørte vi en præsentation af vores kamp, og vi følte os i ca. 10 sekunder som professionelle.

Rønne stadion bød på en noget knoldet bane og spillere fra Bornholm med rimelig store lårmuskler. Vi var dog ikke skræmte hverken af det, TV-transmissionen eller de mange tilskuere, hvilket vores kampråb tydeligt bar præg af. Vi var enige om at seneste kamp skulle være løgn, og derfor råbte vi så højt, at flere af vores debutanter fik et chok, men ikke desto mindre kom helt op og køre.

I starten af kampen var det tydeligt at Bornholmerne ikke nød ligeså godt af Københavns mange take-away tilbud, for de var både hurtigere og stærkede end os. Heldigvis havde det en god effekt på os. Vi begyndte at slås for det og fightede som aldrig før. 1. halvleg bød altså på tæt kamp, hvor vi som forventet var presset tilbage, men også fik fornemmelsen af godt at kunne være med og rykke lidt længere frem. Det resulterede i et skud på stolpen af Marianne Stingsted og yderligere et par store chancer, der med lidt mere koldblodighed kunne have ført til mål. Vi gik dog til pause med stillingen, 0-0.

Ikke meget mere end ti minutter inde i 2. halvleg blev vi reduceret til 10 mand. Efter lidt rod og nogle lidt sjuskede tacklinger, endte

Sine Sinding med at lave et meget omdiskuteret straffespark og indkassere et rødt kort. Bornholm scorede sikkert på straffesparket, selvom kampens spiller Lene Guldborg, sprang flot til den rigtige side. 1-0 til Bornholmerne. Derefter ændrede vi formation til en 4-4-1, hvilket ikke gav de bedste forudsætninger for resten af kampen. Folk lod sig heldigvis ikke slå sig ud og vi skabte store chancer til både Katrine Wegner og Sofie Devantier – desværre uden held. Til sidst kørte vi hårdt på med høje bolde fremad. Vi havde dog med kun én angriber svært ved at fastholde spillet fremme i banen, og i allersidste minut fik Bornhomerne da også et kontramål, hvorefter dommeren fløjtede af med resultatet 2-0.

Vi var ærgerlige over ikke at få sat vores chancer ind, men alt i alt var vi alligevel tilfredse med indsatsen, der var klasser højere end i vores seneste kamp mod Skjold. Vi ser vi fremad til næste kamp, der spilles på lørdag mod Damsø, pt. rækken nummer sidst uden point. Her går vi til den med samme indstilling og forventningen er klart at få point med hjem.

Hjemturen bød for resten på både pølser, frikadeller med kartoffelsalat, kage, 1 kg. M&Ms og ikke mindst en halvnøgen spiller fra IF Føroya, der løb gennem bussen og råbte om vi var klar. Vi anede ”heldigvis” ikke hvad vi skulle være klar til, så svaret blev nej.