Heimdals 1.Herrer udspiller B09

Heimdals 1.Herrer udspiller B09

Fredag aften lagde Fort Fælled skueplads til et slag mellem BK Heimdal og B09.
Tidligere har det altid været tætte kampe mellem de to hold, men denne aften var det helt anderledes.

Heimdal stillede op i flg. 4-5-1 opstilling:

Christian Ebdahl

Mads Larsen         Jeppe Mieritz      Bjarke Nielsen       Fredrik Nielsen

Newroz Dogan     Anders Ebdahl

Morten Lauritsen (C)                              Lars Tofte                       Sebastian Seeger-Hansen

Ebbe Nygaard

På bænken sad: Simon Holm, Rune Nielsen, Thomas Faartoft.
“Ingen tvivl om at B09 er et stærkt hold, faktisk det stærkeste vi har mødt indtil videre” udtalte Cheftræner Casper Christensen efter kampen.

Heimdal satte sig fra første fløjt på kampen, og havde en del muligheder, både Lars Tofte, Sebastian Seeger og Ebbe Nygaard havde flere af slagsen, men det var den stærkt spillende kaptajn Morten Lauritsen der med hovedet bragte de grønblusede foran med 1-0. En fortjent føring som man gik til pause med.

Anden halvleg blev dog en helt anden forestilling. Heimdal var som forvandlet hvad angår træfsikkerheden. 2-0 blev det da stærke Fredrik Nielsen kanonerede bolden op i under overliggeren, et flot mål. Fra 2. halvlegs start havde Simon Holm fået pladsen i centerforsvaret, og efter en situation hvor Mads Larsen havde fået et dumt gult kort for at sparke bolden væk, fik Heimdal tilkæmpet sig et hjørnespark, hvor allestedsnærværende Simon Holm headede Heimdal på 3-0.

Sebastian Seeger, scorede en sand perle, da han med sit farlige venstreben smadrede bolden i mål fra 30 meter uden nogen form for chance for målmanden. Herefter var B09 færdige og det gav holdets spydspids Ebbe Nygaard muligheder, og dem udnyttede den tidligere udlandsproff. på flot vis, til både 5-0 og 6-0.

En meget flot indsats af Heimdals 1.Herrer.

Cheftræner Casper Christensen udtaler: “Der er ingen tvivl om at vi nu er holdet alle vil slå, men vores modstandere skal stå tidligt op. Vi træner godt for tiden, har stort fremmøde, og alle vil spille på 1.holdet, det gør det sjovt at være træner for de her drenge.”

Næste kamp bliver en spændende en af slagsen, hvor 1. Herrer lørdag d. 22. med kampstart kl. 13:00 skal en tur til Valby, og møde AIK Frederiksholm. Et hold der startede godt ud under ledelse af den dygtige træner Allan Hansen, men siden har lidt 3 nederlag i træk.

Mere om denne kamp i optakten, der kommer på hjemmesiden fredag.