Heimdal mesterskab i snyd

Lørdag 12.30 sad 16 spillere klar til den første årlige snyd turnering i Heimdal regi. Spillerne blev hurtigt delt ind i 4 grupper á 4, og turneringsplanen var lagt som vi kender den fra EM i fodbold.

Spillet godt i gang!
Spillet godt i gang!

Der var en fin blanding af  Heimdalere fra de forskellige hold. Pigerne var dog kun repræsenteret ved Britt og Sofie. Måske flere tør tage kampen op næste år?

Hurtigt kom der gang i raflingen, flankeret af de første øl. Og efterhånden som kampene kom igang, kunne man hurtigt mærke mærke hvor vigtigt det var at vinde, og hvor mange der virkelig brændte for at vinde titlen som den bedste snyd spiller i Heimdal. Det måske største jubelbrøl kom fra Britt, efter at hun havde slået en ellers kæphøj Anders Eckhardt i en tæt match.

Sejren var dog desværre ikke nok for Britt til at gå videre til kvartfinalerne, men inden disse kunne gå igang skulle der fortæres sandwichs. Martins søde kæreste og hendes søster var stået tidligt op lørdag, og havde smurt hvad der lignede 50 lækre sandwichs til de 16 sultne spillere.

Knockout systemet
Knockout systemet

Både kvart- og semifinaler blev meget tætte, men til sidst sad Rune og Nico klar til at spille finalen. Mens Krille og Dennis måtte nøjedes med at kæmpe om bronzen.

Finalen blev en noget ensidig affære og Rune kunne hurtigt strække armene i vejret og lade sig hylde som den bedste snyd spiller i klubben. En titel han kan bære rundt på i et helt år. Stort tillykke med Rune!

Turneringen var slut, men aftenen var endnu ikke begyndt! I bedste Heimdal stil blev der drukket øl, grinet og spillet endnu mere terningen hele aftenen, og det meste af natten.

Der skal til sidst lyde et stort tak til Martin Wahlstrøm for at have arrangeret dagen!

Top 3 med deres fine præmier. Bemærk for øvrigt den fineste photobomb fra Ebdahl i baggrunden. Det var det nærmeste han kom på lidt succes den dag.
Top 3 med deres fine præmier. Bemærk for øvrigt den fineste photobomb fra Ebdahl i baggrunden. Det var det nærmeste han kom på lidt succes den dag.