Forløsende gigantsejr på Fort Fælled

Efter en horribel sæsonstart med tre nederlag i træk, så havde herrernes andethold for alvor kniven for struben inden dagens kamp, hvis de skulle nære nogen som helst forhåbninger om at gøre sig gældende i den sjove ende af deres serie 4-pulje.

I de to sidste kampe havde spillet bestemt ikke hængt sammen og humøret også været lidt derefter. Sæsonens første kamp startede med et dumt nederlag på hjemmebane til Tårnby efterfulgt af en kamp med Vigerslev, hvor Heimdal tydeligvis var totalt starstruck over at spille mod selveste Mr. Sport-på-3eren, Andreas Kraul, som dygtigt organiserede deres forsvar. Et hold med en høj gennemsnitsalder, men med tilsvarende højt niveau efter serie 4-standard, hvilket betød at Heimdal blev sendt hjem med et fortjent nederlag på 3-1. Vigerslev var dygtige til at udnytte Heimdals dårlige presspil og sendte gang på gang bolden mod Heimdals mål med præcise lange afleveringer og få stationer. Simpelt, men effektivt. Heimdals træner, Dennis “Gaddagung-Gaddagung” Jung lod sit mandskab løbe Vigerslev – og sig selv – trætte, for derefter at indskifte sig selv, da han så sit snit til at sætte en reducering i kassen, hvilket han gjorde, da debutanten Jonas fra sin back sendte en bold på tværs, som fik lov til at pingponge lidt mellem nogen nogle forsvarere inden Dennis sparkede den i kassen. Nærmere kom Heimdal dog aldrig udligningen og kunne rejse mod Østerbro med et fortjent nederlag og en del at træne på. Nogen vil mene et nederlaget skyldtes at undertegnede ved et uheld totalt demoraliserede Ville ved at gå commando i hans spillesæt inden kampstart. Det kan knægte selv den hårdeste hund af en forsvarspiller.

I sidste weekend var det holdets onde ånd, BK Stefan, som bød op til dans og endnu engang måtte Heimdal indkassere et bittert nederlag. Denne gang på 3-2. Heimdal startede egentlig kampen godt og Lys fik meget tidligt trukket et gult kort til sin direkte oppasser, men holdet formåede på ingen at kapitalisere på de 10 minutter i overtal, og derefter blev spillet kun værre. Stefan har bestemt en række dygtige spillere, men er bestemt ikke mere skræmmende end at Heimdal burde slå dem på en middelgod dag. Desværre var dagen ikke helt i den kategori og Stefans tre mål var, i større eller mindre omfang, foræringer, som nemt kunne og burde undgåes. Den stærke blæst spillede dog muligvis også ind da Stefan hurtigt kom på 3-0 og denne stilling holdt indtil cirka 10 minutter før tid, hvor Heimdal endelig begyndte at vågne lidt op af døsen og fik reduceret ved først John-John (fuldstændig fantastisk flad afslutning fra kanten af feltet, som sjældent er set bedre) og siden, få sekunder før slutfløjtet, Bjarke, som dirigerede et frispark fra Martin “Gos” Wahlstrøm i mål med hovedet. I mellem de to mål havde Stefan i dén grad heldet med sig, da først Jesper og siden hen…hmmm…en anden, i samme spilsituation sparkede på hver sin trekantssammenføjning inden den hoppede ud til Lys, som fuldendte en dårlig dag med at sparke bolden hårdt, præcist og langt over mål med venstreskøjten. Det positive ved dette nederlag var at Heimdal viste god fight ved at kæmpe sig tilbage i kampen på en dag, hvor intet lykkedes, men desværre kom comebacket alt for sent. Et point havde heller ikke været helt fortjent, men det behøver point jo partout heller ikke at være. Heimdal ser frem til næste møde med Stefan, så komplekset kan blive brudt én gang for alle.

Dette var baggrunden for trænerens bekymrede miner inden dagens kamp mod FA2000 på Fort Fælled, hvilket han heller ikke undlod at lade sine spillere vide inden kampen. Der var dog optimisme at spore et sted klemt mellem panderynkerne, da holdet til dagens kamp var blevet forstærket med et par normale førsteholdspillere. Gys så mere end en anelse skeptisk ud, da han så, hvor ambitiøst og rundhåndet, som Dennis havde tegnet løbemønsterpile ud for sit navn på taktiktavlen. Gys skulle som en central midt løbe. Meget. I alle retninger. Samtidigt.

Helt på toppen skulle dagens helt store trumfkort være førsteholdets normalt så målfarlige Thomas-Müller-crazy-moves-klon, Lars “Damernes Tit og Ofte” Tofte*, men en halv time før kampstart var han stadig intet sted at se og de bekymrede telefonopkald gik på telefonsvareren. Heldigvis har andetholdet en engageret og handlekraftig fan i Britt Fredskov, som uden så megen betænkningstid fik hentet Tofte, og tre sekunder – bogstaveligt talt – før kampstart kom hun fræsende med ham på bagagebæreren. Hvilket dog ikke var tids nok til at opretholde sin startplads, som Hulken havde overtaget med kyshånd.

Opstilling:

Skytte

Tobias-Bjarke-John-Jonas

Jesper-Tommy-Gys-Lys

Eckhardt

The Hulk

Bænk: Dennis, Jørring og Tofte.
Heimdal satte sig lynhurtigt totalt på spillet og det ene angreb efter det andet bølgede frem mod FA2000s mål. For en gang skyld fungerede alt og pludselig blomstrede spillet. Kampen var et mindre gennembrud for Jesper som spillede fremragende på højrekanten og konstant var farlig og udfordrende på højrekanten, men måske allermest Jonas på venstrebacken, som spillede en fejlfri kamp defensivt og samtidig havde masser af overskud til at deltage offensivt. Som kreatør på den offensive midtbane var det også en fornøjelse for de fremmødte fans at se den hjemvendte søn, Anders “Özil” Eckhardt, som boltrede sig i rummet mellem FA2000s forsvar og midtbane og strøede om sig med sukkerballer og blev snydt for i hvert fald et klart straffespark.

“Okay, nu har han sgu rost sine medspillere nok, men hvornår kommer vi til målene og hvad endte den forpulede kamp egentlig med og hvorfor er dette referat så pisselangt” tænker man nu med rette. Vi vandt 10-0. Bum. Det rager derfor en smule for vidt at beskrive alle målene, men de bedste skal man da ikke snydes for. Det andet mål var kulminationen på det måske bedste angreb, som denne skribent har set andetholdet præstere. En stærkt spillende Tommy Gun fandt Lys som spillede 1-2 med Eckhardt og derefter sendte bolden til Hulken som lavede samme trick med Eckhardt og derefter befandt sig fri foran mål og som den største selvfølgelighed satte bolden i nettet. Smukt fordi at FA2000-spillerne egentlig havde etableret sig i forsvaret, men alligevel blev spillet fuldstændigt tynde i et angreb som startede ved midterlinjen og efter et væld af hurtige, fikse afleveringer endte med at FA2000-målmanden kunne hente bolden ud af netmaskerne. Der skulle virkelig et smukt mål til for at konkurrere med dette, men Bjarke tog denne udfordring op og tordnede på smukkeste vis et frispark op i trekanten fra en position halvt inde på FA2000s banehalvdel. Et fantastisk flot mål.

Kampens måske mest spøjse udbrud stod Jesper i øvrigt for, da han lavede frispark i en situation, hvor han appellerede for straffe: “Hey, det er da ham der har fat i MIN trøje. Han udnytter min krop!” Forståeligt at appellere for straffe i så fald, men resultatet blev ikke andet end en flok forundrede med- og modspillere.

Generelt var dommeren ikke meget for at dømme straffe og Lys burde også have haft et straffe, da han efter et langt rush nedad højrekanten og en – hvis han selv skal sige det – lækker og totalt overlagt tunnel på en modspiller blev nedlagt i feltet. Dommerens fløjte forblev dog uforståeligt tavs. Hvilket den så ikke gjorde, da Tofte fik tiltusket sig et straffespark på dagens mindste forseelse. Et lillebitte puf i ryggen og Tofte faldt om med dødskramper i højre side af feltet. Lys plagede træneren og fik lov til at sparke straffesparket og kunne dermed score sit sidste af i alt fem mål til lyden af John-Johns tørre kommentar: “…grådigt”. Tofte var ikke i sit sædvanlige målhumør, men lavede til gengæld en kongeassist, da han på bedste Joachim Boldsen-manér screenede en FA2000-spiller, som han sjældent er blevet screenet før.

Efter kampen var humøret naturligvis helt i top og truppen ser nu frem til næste kamp, som er fredag d. 13. september ude mod HIK, som holdet (også) har revanche til gode mod. Vi har revanche til gode mod en del hold efterhånden…

*Artiklens forfatter er John-John taknemmelig for hans store og ubegrænsede sproglige kreativitet. Tak er et fattigt ord.