Engageret træner søges til Heimdals Københavnsserie Kval.

Engageret træner søges til Heimdals Københavnsserie Kval.

Boldklubben Heimdal søger en træner til Dameafdelingens 1. hold. 

Holdet er på nuværende tidspunkt placeret i Københavnsserie Kval. efter at være rykket ned fra Kvindeserie Øst i efteråret.

OS:

Heimdal er en mindre københavnsk fodboldklub med tilhørsforhold i Fælledparken. Vi er en del af det nye Fælledklubhus ved Vibenhus Runddel og deler klubhuset med tre andre østerbroklubber.

Vi er en seniorklub med ca. 270 engagerede medlemmer, fordelt på to åbne damehold og to åbne herrehold, samt lukkede hold, der alle bidrager til et aktivt og uformelt klubmiljø. Der støttes op om de andre holds kampe, og medlemmerne i klubben mødes ofte til en øl eller to efter kamp.

DIG:

Vi søger en engageret og kvalificeret træner, der kan tilrettelægge og gennemføre træningen på et niveau, der er tilpasset den enkelte spillers kvaliteter og ambitioner, og på denne måde videreudvikle spillere og hold som helhed.

Som ny træner behøver du ikke have den store erfaring med trænergerningen. Vi forestiller os, at en evt. træneruddannelse kan indgå som en del af ansættelsen.

Dog er det en grundlæggende forudsætning, at du som træner vil deltage i det sociale liv omkring holdet og klubben, samt sørge for et godt og tæt samarbejde med træneren for 2. Kvindesenior.

Da klubben næsten udelukkende består af unge mennesker mellem 20-40 år, er det oplagt, at du selv er ’ung’. Alder vil dog ikke være et kriterie, der ekskluderer potentielle kandidater. Da vi sjældent får henvendelser fra kvinder, opfordrer vi desuden kvinder til også at søge stillingen.

Interesserede kandidater kan kontakte Dameseniorleder Anna Meisner på:
tlf. 2099 4977 eller mail: a.meisner86@gmail.com inden d. 15. juni!

Mvh. Boldklubben Heimdal