Dame 1 blev på dagen overmatchet

Dame 1 blev på dagen overmatchet

Der var dømt lokalopgør, da vi torsdag d.28/8 tog imod Østerbro IF. Vi har tidligere i en træningskamp vundet over dette hold, så der var tænding på fra start i håbet om at skabe en lignende resultat i dagens opgør. Dette kom dog ikke umiddelbart til udtryk, for allerede 12 minutter inde i kampem lå bolden i Heimdals mål til Østerbro-føring 0-1. Det startede ellers rigtig godt med tempo, gejst og vilje på banen, men allerede 5-7 minutter inde i kampen gik luften af ballonen. Vi prøvede ellers i hærdigt at komme med flere forsøg på at komme op til Østerbros mål for at udligne. Efter 25 minutter får vi et frispark lidt uden får Østerbros målfelt. Dette blev taget af Britt efter en finte af Stine. Desværre skydes der forbi og efter 35 minutter er Østerbro foran 2-0. Der bliver gået hårdt til den, og efter 44 minutter får vi endnu et frispark tæt på mål. Dette bliver denne gang taget af Stine, men rammer over mål.

I anden halvleg kommer Østerbro igen rigtig godt fra start. Allerede efter 3 minutter kommer Østerbro foran 3-0. Vi gjorde hvad vi kunne for at holde gejst og gnist, kæmpede på liv og løs. Dette resulterede dog også i et gult kort så vi måtte undvære Britt i 10 minutter inden kampen sluttede. Så selvom vi prøvede at løse opgaven måtte vi erkende at Østerbro er et rigtig godt og sammenspillet hold.