Træner søges til 2. kvindesenior i serie 1

Træner søges til 2. kvindesenior i serie 1

Boldklubben Heimdal (DBU K) søger en engageret træner til vores 2. kvindesenior, der befinder sig i serie 1. Holdets nuværende træner stopper med kort varsel pga ændringer i arbejdsforhold, så derfor skal tiltrædelse ske straks.

Boldklubben Heimdal:

Heimdal er en mindre københavnsk fodboldklub med tilhørsforhold i Fælledparken. Klubben har ca. 200 engagerede senior-medlemmer, der alle bidrager aktivt til et godt og uformelt klubmiljø. Heimdal har siden klubbens grundlæggelse haft fokus på det sociale aspekt ved fodbold, og vi har et klubmiljø i særklasse. Det betyder ikke, at vi ikke har ambitioner om at skabe resultater – vi elsker at vinde, men vi har også en forventning om, at spillere såvel som trænere bidrager aktivt til klubbens sociale liv. Vi er en del af det nye Fælledklubhus ved Vibenhus Runddel, og deler klubhuset med 3 andre Østerbro klubber.

Kvindetræner:

Vores kvindeafdeling har pt. ca. 70 medlemmer, og er dermed én af Københavns største. Vi har to 11-mandshold, som er placeret i henholdsvis Kvindeserie Øst og Serie 1. Derudover har vi to 7-mandshold. Målsætningen for vores 2. hold er oprykning til Københavnerserien.

 

Vi søger en engageret og kvalificeret træner, der kan tilrettelægge og gennemføre træning på et niveau der er tilpasset de enkelte spilleres kvaliteter og ambitioner. Holdet og er i stor udvikling, og denne bliver det din opgave at fortsætte i tæt samarbejde med klubbens træner for 1. kvindesenior.


Hvis du er interesseret eller har lyst til at vide mere, så kontakt Sine Sinding (tlf.: 60630311 eller mail: sinesinding@gmail.com)

Du kan finde mere information om Heimdal på:

http://bkheimdal.dk/ og på Facebook-gruppen Boldklubben Heimdal