Herre 2 placerer sig lunt midt i rækken

Forventningsfulde Heimdalspillere efter Dennis “Gaddagung-Gaddagung” Jungs flammende peptalk

Det har længe ligget klart at herrernes andethold ikke kunne nå hverken op- eller nedrykningspladser, men selv en solid midterplacering kan ikke dræbe spændingen ved at skulle spille fodboldkamp for disse gutter, som giver sig fuldt ud hver gang. Med blandet succes.

I en kamp, som skulle konkurrere om tilskuernes opmærksomhed med landskampen mod Italien ovre i Parken, tog Heimdal 11. oktober imod Jægersborg, som startede kampen bedst. De kom hurtigt foran, men umiddelbart efter udlignede Lys på et straffespark begået mod ham selv. Hulk spillede en fremragende maskeret aflevering i dybden, som Lys  tog med sig og da han trak uden om målmanden, blev han lagt ned. Et relativt tydeligt straffespark, hvilket dog også afspejledes i at de eneste protester kom fra målmanden, som mente sig “trådt i kuglerne”. Det var dog ikke værre end at han stadig kunne brokke sig  og forgæves forsøge at redde straffesparket.

Hulk og Lys er generelt begyndt at finde ind i et godt samarbejde på banen, hvor opgavefordelingen er klar; Lys med de dybe løb og Hulk med den laudrupske kattepote. Kort efter havde Hulken chancen for at give os føringen efter samme recept, da endnu en bold røg i dybden til Lys, som snød sin oppasser med en sparkefinte og trillede bolden bag om støttebenet til Hulk, som på utrolig vis formøblede den store chance med et halvvattet skud lige på målmanden. Ifølge Hulken havde målmanden fuldstændigt fikseret ham ved at kaste sig til den ene side….inden han skød. I perioden herefter fik Heimdal et væld af store chancer, som vi ikke formåede at score på. Der manglede saft og kraft og beslutsomhed.

Længe bølgede kampen frem og tilbage, men efterhånden blev det klart at Jægerborg var ved at løbe tør for kræfter. Da Heimdal midt i anden halvleg hurtigt bragte sig på slutresultatet 4-2, var kampen reelt afgjort, for Jægersborg havde ikke meget mere at komme med. Hvem der scorede resten af målene kan denne skribent desværre ikke erindre. Kampen spiller blev Christian Jørring, som spillede en fantastisk god kamp med masser af overskud og energi. En indsats, som han fortjent blev belønnet for med hele 12 stemmer af sine holdkammerater. Jørring kviede sig dog lidt ved at give de to kasser øl, som 12 stemmer som bekendt koster, så han afleverede i stedet sin nøgle til sin lejlighed til bødekassefestudvalget, som vil bruge denne i holdets tjeneste den 2. november… Tak for det, Jørring.

Ugen efter var der lokalopgør mod Viktoria, som gik ind til kampen med en uhyggelig målscore  og kun ét pointtab i form af en uafgjort. Viktoria satte sig hurtigt på spillet, men coach Jung havde indstillet holdet helt rigtigt rent taktisk, og den massive spilovervægt førte ikke til de store, åbne chancer. Alligevel var det dog Viktoria som en smule heldigt kom foran, da deres venstrekant trak ind i banen og efter et par effektfulde skudfinter fik trykket af. Det flade, hårde skud blev rettet af flere gange af både med- og modspillere, så Skytte var reelt chanceløs i kassen, om end han var meget tæt på at få lappen på. Heimdal holdt dog den flotte – og uvante – defensive organisation, hvilket førte til en hurtig udligning. Let presset valgte Viktorias anfører at forsøge sig med tilbageaflevering, som Lys opsnappede for næsen af målmanden og derefter let kunne score sit 10. mål i efteråret i et tomt mål. Assisten tilfalder muligvis Hulk, som havde næstsidste Heimdalfod på bolden, inden et væld af forkerte beslutninger fra Viktorias side medførte mål.

Fine forhold i omklædningsrummet

Kampen blev herefter mere lige og præget af mere hård fight og – til tider – godt fodboldspil. Viktorias tilskuere gjorde deres for at komme med tilråb, så det var ikke svært at finde den rette tænding. På trods af dette, så var det dog hele vejen igennem en fair spillet kamp fra begge parters side. Der skal være intensitet og fight for at en kamp bliver en fed oplevelse og det var der i metermål her. Sidst i halvlegen, da kampen lå lidt på vippen, tog Viktoria desværre igen føringen. Et flot udført frispark havde direkte kurs mod trekanten, men Skytte når med det yderste af fingrene at få verfet bolden på overliggeren. Heldet var dog ikke med Heimdal i denne situation, da bolden fra overliggeren flyver lige ned i fødderne på en lettere overrumplet Viktoria-spiller, som alt for nemt kan score. Et ærgerligt mål for forsvaret, som ellers spillede en virkelig god kamp, hvor de stod sammen som en fasttømret enhed og ikke lod Viktorias spilovervægt udmønte sig i mange chancer. I anden halvleg var Viktoria igen mest på bolden, men kampen lå hele tiden på vippen, da Heimdal havde taget den helt rigtige fightermentalitet med sig til kampen. Vi VILLE udligne – og chancerne blev da også flere og flere. Størst var chancen til Lys, som – igen – på en følt, høj aflevering fra Hulken afsluttede med venstrebenet, men desværre måtte se afslutningen gå lige over mål. Da Heimdal desværre ikke kunne få sat udligningen ind, så var det forudsigeligt at Viktoria fik et ekstra mål på kontra og dermed dræbte lidt af spændingen.

Efter kampen var det naturligvis ærgrelse over at have tabt, men der var bestemt også gode momenter at tage med fremadrettet. Især var det glædeligt at se et relativt godt serie 4-hold som Viktoria blive holdt fra de store chancer, men ligeledes også at forsvaret fik tempo i opspillet, så det blev sværere at dække op for os.

Sidste kamp i efteråret er på hjemmebane på søndag klokken 11.45 mod Østerbro IF. Bemærk at kampen er på græs i Fælledparken. Kom og bak os op! Rigtige mænd, hård fight og mudder – what’s not to like, girls?

Posted in Herre, Referater