3 vigtige point til Dame 1 mod GVI

3 vigtige point til Dame 1 mod GVI

Dagen starter med følgende besked fra træneren: ”Ja, der sker lidt omrokering her til sidst. Marianne er desværre strandet ovre i Jylland. Mie kommer derfor med som ren sikkerhed. Dvs. hun kommer kun ind på banen, hvis en af jer ikke kan stå på benene. Så der er ikke noget med, at man godt vil have en pause/slapper. Den kan man tage efter kampen. Hilsen Lars”

På banen netop tilbagevendt Emma Stripp fra udlandsophold og comeback til Louise Bach efter 4 ugers skadespause. Bænken byder på en skaderamt Stine, men en super frisk Katrine, netop oprykket fra 2. holdet til fast mand på 1. holdet.
Lars gør det klart fra start, at GVI skubber højt op og går efter at trække offsiden. Derfor skal alle andre end manden i offside position være klar til at jagte bolden. Derudover lyder beskeden af de offensive midtbanespillere skal have stor disciplin i det defensive arbejde.

Efter 13 minutter får GVI en dødbold, og en udækket GVI-spiller udnytter chancen og flugter den i mål til 1-0. Heimdal styrer store dele af kampen, men er ikke heldige med at komme til de store chancer. Efter 27 minutter kommer GVI i angreb og efter tumult i feltet, hvor Heimdal desværre ikke får afvist bolden, scorer GVI til 2-0. Heimdal er ikke tilfredse og må blot kæmpe videre med troen på at målene nok skal komme.
Hurtigt står det klart, at GVI ønsker at trække tiden ved at lade målmanden stå med bolden og vores angriber får ofte en halv banelængdes løb op til målmanden, så kampen kan komme videre.

I 38. minut sender Emma Stripp Sandra Christensen af sted i en friløber, efter GVI forgæves har forsøgt at trække offsiden. I sidste øjeblik får Sandra skudt til bolden som snitter målmanden, men heldigvis finder sin vej ind i nettet. Kort før pausen får Louise Bach en friløber, men desværre redder målmanden.

I pausen bliver vi enige om at kæmpe videre, have lidt mere fokus i afleveringerne og at stikningerne skal være en smule kortere. Lars viser endvidere hvordan et lop over forsvaret kan være effektiv.
Efter lidt spil tager venstre back, Signe, bolden med ind i banen, herefter bliver hun brutalt nedlagt af en GVI spiller som må sande at denne auktion giver et gult kort. Med de næste 10 minutter i overtal presser Heimdal på for at udligne og det sker i 23. minut, hvor Sandra stikker indskiftede Katrine i dybden på venstre kanten. Hun spiller den fladt indover til Louise Bach, der flot sætter indersiden på.

Heimdal presser stadig på efter at komme foran og efter 29 minutter er der endnu plads og i en 2 mod 1 situation løber Sofie mod GVI målet, ligger en flot aflevering til Katrine som scorer, men forgæves da dommeren annullerer målet ved at dømme en offside.
GVI får herefter en friløber. Med Guldborg i målet som er specialist i at klare disse situationer kommer hun flot ned i bolden og forhindrer angriberen i at scorer.
Med kun 15 minutter tilbage af kampen og stadig 2-2 kommer Heimdal endnu engang frem til GVI målet. Der bliver afsluttet fra en spids vinkel og Louise Bach kommer i fuld fart fra den anden kant mod bagerste stolpe og kaster sig for at nå bolden som hun heldigvis rammer helt inde ved stolpen og bolden er i mål. Heimdal vinder kampen fuldt fortjent 2-3 med Sandra som kampens spiller efter en flot indsats.

Godt gået piger!