3 point til samlingen

Lørdag var Herre 1 en tur i Valby og spille imod midterholdet B09 i årets første kamp på græs. Endnu engang endte det med at Heimdal kunne trække sig ud af kampen med 3 point.

Efter en lidt langsom start kom Heimdal foran 1-0 da Lars Tofte bragte udeholdet foran 1-0 efter fornemt forarbejde af Frederik og Mikkel. Lidt hurtigt spil i højre side endte hos Lars tofte i feltet, da køligt lagde kuglen i kassen med det det efterhånden ikke så kolde venstre.

Målet blev lidt af en sovepude fra de grønne der lod B09 kæmpe sig ind i kampen, det kulminerede efter en halv times spil da dommeren, efter Jeppes mening, dømte et noget tyndt og uretfærdigt straffespark til hjemmeholdet.
Vores stærke keeper Christian snuppede dog sæsonens 2. straffespark med en fin fod parade.

Kort før pausen fik Heimdal slukket det meste af gejsten hos B09 da Mikkel udnyttede lidt forsvarskoks og scorede sikkert til 2-0.

Pausen blev brugt på at tanke lidt nye kræfter og på en kort taktisk justering fra træner Newroz Dogan

3-0 blev det efter en times tid da Mikkel endnu engang kom på tavlen. Skribenten her havde travlt med andre ting på sidelinien, men blev siden fortalt at skuddet kandiderer til årets langsommeste, måske så langsomt og dårligt at keeperen blev forvirret og lod den slippe ind.
Derfra blev der spillede, på hvad der udefra virkede lidt som cruise control. En Cruise control der dog både kastede endnu et mål af sig da Faartoft fulgte op på et frisparksforsøg fra Seb. Derudover var der store chancer hvor især Lars (der efterhånden er ved at have krøller fra nakke til hofte igen) Tofte valgte at trampe lidt rundt i bolden istedet for at sparke den i det tomme mål.

3 point og et clean sheet til kontoen.

Næste kamp er allerede tirsdag d. 30/4 på udebane mod Volvox. Der fløjtes op kl. 19 i Lersøparken mod rækkens nr. 11.
Vel mødt!