Herre 1 har tabt alle kampe – men hvordan går det egentlig?
Herrerne førsteholdstræner, Newroz Dogan, giver en update på serie 1-holdets opstart, der indtil videre har budt på lutter nederlag i træningskampene.
Hvordan går det med herre 1?
– Lidt blandet: vi har haft stort fremmøde og gode træninger. Vores kampe derimod er ikke gået så godt, vi har tabt alle vores træningskampe.

Bliver I klar til første turneringskamp?
– Vi gør vores bedste. Det er meget ærgerligt, at vi skal møde Sundby i den første kamp. Sundby er et rigtigt godt hold, som løber mange meter i en kamp.
Hvordan gik den sidste kamp mod Sundby?
– Vi vandt 3-2 i efteråret, men vi var heldige i den kamp. Vi blev kørt midt over af dem i 2. halvleg.

Hvornår har I næste træningskamp?
– Vi skal spille mod Liria på onsdag kl. 19.30 i Ryparken. Vi prøver endvidere at finde en træningskamp på lørdag.