Uskøn kamp på forfærdelig bane

Tirsdag aften var Herre et ude i holdet 6. kamp i foråret. Med 5 sejre i de første 5 kampe, var der forventning om endnu en sejr ude over Volvox. Banen blev spillet i Lersø parken, på årets indtil videre dårligste bane. Langhåret og knoldet havde meget effekt på spillet.

Efter 10 min kommer de grønne foran 1-0, endnu engang efter en dødbold. Efter en hel masse tilfældigheder fik Lauritsen sat hovedet på og headed Lars Tofte helt fri. Lars scorede sikkert og øgede sin føring på topscorerlisten.
Det var anfører Lauritsens sidste aktion i kampen, da han måtte gå ud med hvad der lignede en forstrækning.

Forsvarskæmpen Jeppe Mieritz

Efter 25 min troede vi alle at Lars havde gjort det til 2-0 efter en hel masse tilfældigheder i feltet og gode redninger på stregen fra Volvox fik Lars endelig bugseret boldet i kassen. Dommeren havde dog fløjtet fra frispark i samme øjeblik. Der skete så mange ting i feltet at det var svært at vurdere for hvad.

Bare 2 min efter scorede Heimdal dog alligevel. 2-0 målet blev sat ind af Mikkel efter et rigtig flot opspil med mange afleveringer langs jorden på den flade bane. Bolden endte i højre side hos Frederik, der stille og roligt fandt en blank Mikkel på midten der ikke svigtede.

Kort før pausen blev det 3-0 da Lars var hurtigt over riposten på et langskud fra Seb, og nemt kunne sparke bolden i det tomme mål.

Der blev ikke scoret mere i første halvleg. Til gengæld blev årets første gule kort uddelt. Da både Troels og Højland måtte ud og hvile sig i 10 min.

2. halvleg blev som i de foregående kampe spillet i noget lavere tempo. Alligevel lykkedes det Ebbe at få lagt op til 2 mål og manifestere sig som assist kongen på holdet. Målene blev scoret af Rune til 4-0 efter en friløber, tørt sparket ind. 5-0 blev det til da Frederik udnyttede sin nye plads på toppen og tørt sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet.

5-0 og 3 point mere til tavlen. Næste kamp er allerede imorgen fredag hjemme på Fort Fælled kl. 18.30. Her tager Heimdal imod AIK Frederiksholm, der var det hold der scorede flest mål mod Heimdal i efteråret. Kampen endte dog dengang alligevel med 3 point til Heimdal efter en 7-4 sejr.