Ny herre 2 træner evaluerer på opstarten.

Martin

Den nye træner fra Herre 2 har tidligere gået forrest når det kom til udklædninger. Her som spansk tjener under sidste års sommerfest.

Vi har haft fat i den nye Herre 2 træner for at høre hvordan opstarten er gået på herre 2. Martin Wahlstrøm er ny tiltrådt træner på herre 2. Faget er dog ikke helt nyt for ham, da han tidligere har trænet flere hold og været en aktiv træner på DBU fodboldskoler. Martin er 27 år og bor på Østerbro. Han er dog ikke helt ny i klubben, da han i flere år har været spiller, samt en meget aktiv og værdsat arrangør af sociale arrangementer i klubben. Vi er glade for det arbejde Martin har lagt i klubben, og er meget glade for at have ansat ham som træner for herre 2.

Hvordan har Jeres opstart gået?

Den har gået over al forventning. Der er kommet 13 nye spillere til, stort set alle som spillede i efteråret er her stadig. Vi ligger i gennemsnit på 25 spillere til træning og har p.t. en trup på 42 spillere, som alle træner regelmæssigt. Vi har haft besøg af Karen, som er HIT-instruktør (red. High Intensive Training), 2 gange og kørt spillere godt rundt fysisk. Derudover har vi haft 2 vellykkede Cooper test, hvor spillere virkelig har rykket sig konditionsmæssigt fra første til anden gang.

Har I spillet nogle træningskampe?

Vi har haft 2 træningskampe. Første kamp var mod B1908s serie 3 hold, som vi tabte 2-1. Vi stod rigtig godt i vores kæder og gav få chancer væk. De scorede til 2-1 kort før slutfløjtet. B1908 blev nr. 5 i serie 3 sidste år, så et godkendt resultat. Vores anden kamp var i weekenden mod Politiets Idrætsforening. En kontrolleret og stærk første halvleg resulterede i en 4-0 føring ved pausen. I anden halvleg faldt vi lidt i kadence, men kørte sejren hjem med 5-1. PI er nedrykker fra serie 3, ligesom os, så et yderst tilfredsstillende resultat.

Hvad skal der ske indtil turneringstart?

Der er en del på programmet. I går onsdag havde vi en socialt arrangement i klubben hvor vi spiste lidt god lasagne sammen, flankeret af flere spillere fra dameafdelingen. Med over 30 spisende gæster må det siges at være en succes. Derudover har vi 4 træningskampe, hvor 2 af dem er under vores træningslejr i Helsingør i sidste weekend i marts. I Helsingør skal vi bl.a. spille mod min barndomsklub Vapnagaard FK som ligger i serie 4. Vi er ca. 20 spillere som skal med på træningslejr.

Posted in Herre, Referater