Kan herrernes førstehold fortsætte stimen?

Fredagens modstander er B09, som man i begge møder i sidste sæson slog med 2-1, men hvor man bestemt mødte modstand. Så en modstander vi bestemt tager seriøst.
Efter weekendens flotte 8-0 udesejr over FC Nyhavn, så har 1.Herre haft en rigtig god træningsuge, med masser af intensitet, og der er virkelig blevet gået til stålet. Holdet er i fantastisk fysisk form, så det flotte arbejde af den fysiske træner Martin Weihrauch, samt vores fysio Lise, har virkelig båret frugt.
Cheftræner Casper Christensens udtaler op til kampen: “Efter hvad jeg har hørt, er B09 et stærkt hold, så vi undervurderer dem ikke, dog skal vi spille vores spil og ikke falde ud af den linje, vi nu har lagt. Hatten af for drengene, ny træner, nye tider, nyt spilsystem, og træningsmetoder. De har virkelig kunne tilvænne sig hurtigt, så det har været en fornøjelse for os at komme herud. Spilleglæden lyser ud af spillerne, og også den seriøsitet de lægger for dagen, er virkelig som man kun kan ønske sig.”
Desværre måtte vi i ugens løb sige midlertidigt farvel til en af vores skarpe angribere, unge Morten Marker, da han kom slemt til skade til træning med hans korsbånd og ledbånd, hvilket gør at vi i hvertfald må vinke farvel til ham i minimum det næste halve år. Han ønskes rigtig god bedring fra alle i klubben!
Kravet er til fredagens kamp er 3 point og vi ved at vi er gode nok til det. Endnu engang havde trænerteamet 25 klarmeldinger, og det beviser truppens styrke at den ellers faste spiller Thomas Faartoft sidder over i denne runde og ind glider i stedet Mads Larsen, som virkelig har vist til træning at han vil det her. Det betyder at trænerteamet til fredagens kamp har udtaget følgende spillere:
Christian Ebdahl – Mål
Mads Larsen – Fo
Simon Holm – Fo
Fredrik Nielsen – Fo
Jeppe Mieritz – Fo
Bjarke Nielsen – Fo
Newroz Dogan – Mi
Anders Ebdahl – Mi
Rune Nielsen – Mi
Sebastian Seeger – Mi
Morten Lauritsen – Mi
Rasmus Agerskov – An
Lars Tofte – An
Ebbe Nygaard – An
Keld K. Jensen fløjter kampen op kl. 18:30, så kom forbi Fælledparkens kunstgræsbane og se topholdet BK Heimdal forføre publikum med masser af god bold…