Herre 1 må sige farvel til træner – herre 2 forlænger med sin

Herre 1 må sige farvel til træner Newroz Dogan, mens Martin Wahlstrøm forlænger og fortsætter som træner for 2. holdet.

Når Heimdals serie 1-hold afslutter sæsonen til sommer betyder det desværre et farvel til førsteholdstræner Newroz Dogan.

Newroz Dogan
Newroz Dogan

Newroz har valgt at fortsætte trænerkarrieren i Liria FK, hvor målet er at føre deres 1.hold fra serie 1 til Sjællandsserien i løbet af et par år – og med Newroz’ kompetencer og ambitiøse indstilling er vi ikke i tvivl om, at dét nok skal ske.

Her fra klubben vil vi i hvert fald ønske alt mulig held og lykke fremover, og så vil vi benytte lejligheden til at sige tak for nogle gode år, hvor Newroz har været med til at udvikle klubben i en professionel retning, så den nu står endnu bedre rustet til fremtidens udfordringer – og så er det jo heller ikke gået ”helt skidt” resultatmæssigt, tværtimod faktisk:

Siden Newroz overtog trænerposten i foråret 2013 er det blevet til to oprykninger i træk, og førsteholdet har nu konsolideret sig sikkert i den øverste halvdel af serie 1. Ganske imponerende, og BK Heimdal håber nu at kunne finde en kompetent træner, der kan tage over efter de flotte resultater.

Sponsor
Sponsor

 

 

 

 

Martin Wahlstrøm fortsætter som 2.holdstræner
Mens 1.holdet således skal ud og finde en afløser, så har Martin Wahlstrøm netop forlænget med BK Heimdal. Martin lil

Martin Wahlstrøm fortsætter som træner for 2.holdet året ud, og Det er med stor glæde, at klubben kan meddele dette, da Martin – som de fleste ved – lægger et kæmpe arbejde i klubben både på og uden for banen.

Desuden har hans seriøse opstart og tilgang til træning og kamp her i foråret været meget værdsat på 2.holdet, der således kan se frem til mere fra samme skuffe i efterårssæsonen.

Sponsor
Sponsor