Behind the scenes med Laura: “Heimdal er frirum, sauna og gajolshots/Ralle”

Det er blevet tid til endnu en ”behind the scenes” – denne gang med selveste forkvinden, Laura Holm. Læs og bliv klogere på kvinden, der for tredje år i træk har valgt at sætte sig på formandsposten i BK Heimdal. Hør fx om hendes datingtendenser, hvad hendes bodega-navn skulle være, og hvorfor hendes hund kom til at hedde Tom!

Det fulde navn på vores interviewoffer er Laura Holm ”Driblekonges datter” Pedersen. Hun er 29 år, opvokset i Lyngby og selvfølgelig datter af den berygtede driblekonge, Christian Pedersen, som har præget Lauras gener med fantastiske boldkundskaber og i dag er trofast tilskuer til alle dameholdets hjemmekampe.

Men lad os starte med at høre, hvorfor Laura tog springet og flyttede benene til grønsværen i Heimdal?

Jeg kom til Heimdal gennem mine veninder Sara og Helena – Nicolajs kæreste. Vi spillede sammen i Lyngby Boldklub, da vi var små, og de foreslog, at jeg ligesom dem kunne starte i Heimdal, da jeg ikke gad Lyngby længere.

Faktisk var det ikke særlig fedt i Heimdal til at starte med… Og det falder nok tilbage på den træner, der var dengang. Men altså i dag er sagen jo en heeelt anden. Jeg elsker den her klub <3

Billeder fra unge Lauras tid i Lyngby. Måske er det her, Helena forsøger at overtale hende til at starte i Heimdal?

Dejligt at piben har fået en anden lyd – og endda så meget, at du har valgt at være formand for tredje år i træk, hvilket vi er glade for! Men hvad er det tiltrækkende ved arbejdet som formand i bestyrelsen?

Jo tak… jeg kan også godt lide at være med til at styre klubben 🙂

I forhold til arbejdet så er det jo netop, at man har mandat til at ændre på nogle ting, så det at spille i Heimdal bliver en god oplevelse for alle.

Derudover er det en stor motivationsfaktor for mig, at der er ca. 300 medlemmer, som betaler for at gå til fodbold i Heimdal, og at de skal have, hvad de er blevet lovet. Jeg kan godt lide at have det overordnede ansvar for klubbens drift.

Og så synes jeg, at det er virkelig hyggeligt. Der sidder nogle super gode mennesker i bestyrelsen!

Hørt, hørt og hørt! Nu vi snakker med formanden, kan du så røbe noget om, hvordan klubbens 100 års jubilæum vil blive fejret næste år?

Vi planlægger en kæmpe fest! – så meget kan jeg godt sige 🙂

Allerede nu går vi og rydder op i gemmerne og finder alle mulige sjove ting fra gamle dage – og de ting skal frem i lyset til vores jubilæum. Vidste I fx, at Heimdal startede i 1919 som Håndboldklubben Hermes?

Og så håber jeg, vi kan få inviteret en masse tidligere Heimdal-folk til fejringen – især dem, der er så seje stadig at holde kontakten til hinanden!

Det vil vi se frem til! Apropos fester, så varer din fest jo gerne til den lyse morgen, slutter af med morgenbadning og består af en MASSE dans! Men synes du egentlig, der bliver danset nok til Heimdalfesterne? Og hvem er i dine øjne de helt store dansekonger i klubben?

Slet ikke! Folk er så nervøse… Skal lige drikke en 20-30 gajolshots, inden de tør.

Men Jens Wodschow – han var en kæmpe dansekonge, haha! Hans dansevindue var dog ikke åbent så længe, så man skulle være på for at sikre sig en autodidakt robotdans med Jens. Hvor er han egentlig?

Og Mikkel Grube selvfølgelig!.. Han er så hurtig på fødderne – jeg bliver imponeret hver gang!

Åh ja, vi er flere, der husker Jens’ autodidakte robotdans til klubfesten på Rust! Har du andre gode, festlige erindringer fra Heimdal, som du vil dele?

Jeg har et virkeligt dejligt minde fra en aften hvor Agnes IGEN havde fået hevet os med på den der sportsbar på Østerbro, og hvor Katrine-målmand, Marianne og jeg ville i byen bagefter, men endte med at dele en hel masse Mokai på en tilfældig bænk i Fælledparken. Jeg har ikke kunne drikke Mokai siden, men det var en perfekt aften!

Og så selvfølgelig dengang hvor Elisabeth, Tofte, Mads Dam og jeg sluttede sommerfesten af med en dukkert ved Svanemøllen og efterfølgende lækker morgenmad på McDonald, hvor vi var lige ved at få tæv af to sindssyge kvinder pga. noget spildt cola. Det endte med, at de slog Mads og Elisabeth med aviser, tværede en burger ud i min cykelhjelm, og at jeg begyndte at græde. Mads Dam var ikke imponeret af mig dér!

Et lidt uskarpt billede, som alligevel tydeligvis er fra den berygtede ”Mokai-aften”

Hvilke minder! Men hvad med dengang, du tog champagne med ud til en herrekamp, var det ikke også værd at nævne – og hvad var det nu, der skete?

Jeg sad en fredag sammen med en masse gode veninder, der gerne ville drikke champagne og møde søde fyre. Der var også herre 1-kamp den dag, så jeg foreslog at vi kunne tage hen til kampen. Den var de helt med på!

Så vi dressede op og købte et par flasker på vejen – og det kunne jo være blevet en episk aften, hvis ikke Bobo havde skrevet tidspunktet forkert…

Her ses Laura som tilskuer til en anden herre-kamp. Der var ingen champagne, men hyggeligt nærvær fra Anna og Trine.

Bobo er jo slet ikke til at regne med… Inden vi går videre fra heimdalminderne er der lige en sidste ting – jeg mindes et mønster og bliver nødt til at spørge: Skal man hedde Anders for at kunne score Laura Holm?

Haha, nu glemmer intervieweren vist, at hun er mere velinformeret end læseren…
Men altså jeg har haft en helt vanvittig tendens til at dele ”dating” op i navnekategorier. Fx havde jeg et stræk med ”Mikkel”. Det var også super mærkeligt faktisk.

Okay, så til drengene derude – vær opmærksom på, hvornår der kommer et stræk med jeres navne!

Men egentlig ved vi jo godt, at der efterhånden kun er én fyr i dit liv, nemlig Tom, din trofaste hund. Er det rigtigt at du har opkaldt ham efter en målmand fra Holland, der spillede på herreholdet på et tidspunkt? Og er han snart klar til at blive klubbens maskot?

Ja, det er 100% korrekt. Målmands-Tom gjorde et stort indtryk på mig, og jeg tænkte ”Hvordan sørger jeg for, at jeg ALDRIG glemmer den her store hollandske mand, der var i Heimdal i to måneder?”. Men til dit andet spørgsmål, så ved jeg faktisk ikke, om han stadig er i landet…?

Haha, ved du egentlig godt, at du taler om Tom ca. 50 % af tiden?

Det passer jo ikke…

Hmm, okay – nok om Tom. Lad os lige få noget ærlighed på bordet. Ville du i virkeligheden ikke hellere have været herrespiller, så du var med på Mexibar hver fredag og drikke speedys?

Helt klart! Så kunne jeg også være med fra starten og forhindre, at de begynder at råbe damerne ind i hovedet… Det virker bare ikke.

Så kom der også lige et råd til herrespillerne med på vejen. Lad os lige vende tilbage til klubben og høre, hvilke tre kerneord du mener, beskriver Heimdal allerbedst?

Hmm, den er svær… Jeg får lyst til at sige juice, men jeg ved ikke helt hvorfor? Men hvis vi bliver ved det flydende, så må jeg sige Gajolshots… Og Ralle. De to ting hører unægtelig sammen. Men det er så kun én ting: Gajolshots/Ralle.

Så må det blive Sauna: jeg har haft nogle virkelig dybe samtaler i den sauna – særligt med mine sauna-venner, Gryde og en mørk øl.

Og til sidst Frirum: jeg tror, at Heimdal for mange mennesker, ikke mindst mig selv, giver mulighed for at hænge ud med en masse gode mennesker uden at være vildt forpligtet i fællesskabet – den ene dag kan du komme til træning og engagere dig helt vildt i det sociale, og den anden dag kan du komme til træning kun for at spille fodbold. Det er rart at kunne stemple ind og ud – og det tror jeg er noget, mange sætter pris på.

Et klassisk festbillede af Laura, hvor Gajolshotsflasken trofast er med!

Et godt mix af dybe og mindre dybe ord (frirum vs. gajol/Ralle)… Helt sikkert en cocktail, man ikke finder i nogen anden klub.

Nå, men vi kan jo ikke komme igennem interviewet uden lige at runde Cafe Heimdal! Håber du på, at du og klubben kommer til at være så meget på Cafe Heimdal, at de på et tidspunkt tildeler dig et bodeganavn – og hvad skulle det så være?

Haha ja, helt sikkert – det vil jeg vildt gerne have.

Altså både at vi er endnu mere på Café Heimdal, og at jeg får et kælenavn! Jeg vil gerne hedde ”Pepsi”.

Her ses Laura aka Pepsi på en spontan bodegacrawl med holdet.

Okay, ”Pepsi”… En sidste ting inden vi slutter af – du gav jo et langt og ret godt svar til TV 2 Lorry i sin tid omkring Heimdal og gebyrsagen. Hvordan har du det med, at det blev redigeret ned til et par sekunder i indslaget? Og tror du, at næstformanden som TV 2-medarbejder havde en finger med i spillet og i ren misundelse fik din skærmtid kortet ned?

Jamen det har jeg det rigtig skidt med, der er ikke noget mere ødelæggende, end når jalousi ødelægger et ellers godt foretagende.

Han tror, han har opbakningen til formandsposten… Men tør ikke stille op! #KomindikampenTofte

Ingen tør at stille op mod dig – og med disse ord slutter vi ”Behind the scenes med Laura Holm”, og siger tak til forkvinden for de interessante svar!