Behind the scenes: Hele Heimdals Harbech

Du kender ham som Heimdals ’party maker’ og manden med den silkebløde stemme, der alt for ofte slår over i spanske gloser. Men den gode Harbech er faktisk også lidt af en diva, der ikke står i vejen for et bid bagi – få hele historien i det nyeste ”Heimdal behind the scenes”.

De kolde facts er, at Jacob Harbech – tro det eller ej – på trods af sin utrolige visdom og livsindsigt kun er 27 år. Han kom til Heimdal i 2013 og har siden både spillet på klubbens lukkede og åbne hold, han har været medlem af bestyrelsen, og så er han meget uofficielt kåret til herreafdelingens mest fuckable spiller (mere om det senere…).

Harbech var ung og fuld af gå-på-mod til sin første træning i Heimdal.

Altså, ganske godt klaret af den unge, flotte fyr fra den lille sjællandske by Snævre (der har fået sit helt eget efterskrift til artiklen her). Oveni det så afsluttede han i 2018 efter fem år på CBS sin cand.merc.psyk ”med bravur”, som han siger og uddyber:

Derefter arbejdede jeg i 6 måneders tid som Project Management Graduate, men efter den første forelskelse havde lagt sig, måtte vi jo indse, at vi ikke passede sammen. Så lige nu drikker jeg kaffe med kontakter i forskellige virksomheder og prøver at charme mig ind, så jeg igen kan få en grund til at stryge skjorter.

Okay, men heldigvis har du jo stadig en blomstrende forelskelse i Heimdal <3 Hvad tror du, vi elsker ved dig og kender dig for her i klubben?

Majoriteten af klubbens medlemmer kender mig højst sandsynligt for mine ”velkomsttaler” til diverse fester, som nok bærer præg af at komme lige fra hoften og overhovedet ikke have en rød tråd.

De, der har deltaget i indendørsstævnet de seneste to år vil nok også genkende min silkebløde stemme, som jeg udnytter til fulde i dommerbordsboksen. At jeg ikke bruger den mere i mit professionelle liv, er jo en skandale!

Den silkebløde stemme har sikret Harbech en fast plads som speaker ved Heimdals nytårsstævner i Nørrebrohallen.

Jeg synes i bund og grund Hr. og Fru Danmark bør føle sig snydt over, at man ikke oplever mig som speaker på tv, hvor jeg kunne sige ting som: ”og efter nyhederne kommer der Barnaby, hvor endnu en englænder er blevet slået ihjel over noget banalt”.

Den kan I lige tage med ud i Mediedanmark, jeg sender gerne råbånd.

Det er sandt, men du er vel også kendt for at være Heimdals Jacob Ditzel, eller er Jacob Ditzel mon ZULU’s Jacob Harbech?

Jeg må jo nok indrømme, at jeg er Heimdals Jacobolo Ditzolo, selvom det andet kunne være genialt. Og ja, det kan godt være svært at lade være med at tale spansk, som jeg jo gør flydende. Men altså det er nok bare prisen for at være tosproget, eller som vi siger i Spanien ”dosos idiomasos por favor”.

Til gengæld er det pisse godt at være flydende på spansk, hvis man skal sige noget, som f.eks. dommeren ikke skal forstå. Det kunne være sætninger så som ”dummos idiotas” eller ”no es offsideos”.

Private lessons anyone?

Shit, du må score godt med de spanske gloser der, du er jo også ret latino. Eller hvordan går det på det punkt?

Jeg har en kæreste, der af en eller anden grund har holdt mig ud i 4 år, hvilket er en umenneskelig præstation… af hende. Det forhindrer mig dog ikke i at have en lille side bitch, som vi jo nok kommer ind på senere.

Jeg kan dog afsløre, at han er underligt glad for at sætte bisserne i mine baller. Af hensyn til ham og hans families ære kan jeg ikke afsløre hans rigtige navn, men lad os kalde ham Tars Lofte.

Okay så lad os bare tage den nu, for der går jo rygter om, at du er mand for en god ”Bid til balle”-aktion efter kampe, hvis du er fuld nok – er det noget, vi forvente mere af her i forårssæsonen?

Deeeet kommer vi nok til, såfremt både jeg og Tars Lofte spiller en fredagskamp sammen. Det skal dog siges, at Tars bider skide hårdt, så det er altså ikke for smådrenge, når først musikken spiller.

Jeg synes faktisk godt, han kunne lade være med at bide så hårdt. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide det, det giver bare nogle akavede situationer på hjemmefronten.

At Harbech selv lægger op til bid og lækkerier, kan han ikke komme udenom. Her lykkes det ham at lægge an på Ralle til en Heimdal-fest blot ved hjælp af en skefuld vaniljeis.

Ja okay, det er forståeligt. Men lad os da også LIGE komme tilbage til fodbolden her! Hvad glæder du dig mest til her i forårssæsonen?

For det første glæder jeg mig til det bliver varmt, for jeg er meget spændt på at se, hvor lidt tøj Mads Andresen kan træne i. Vi så de første spæde skridt i sidste sæson, men jeg har et lille håb om, at han møder op kun iført herretrusse og fodboldstøvler.

Det bliver også spændende at se, om Ralle kommer igennem en hel sæson uden at blive skadet (for sent, red.). Jeg har faktisk hørt, at han ikke har været skadefri i mere end 2 måneder ad gangen.

Jeg håber også, at Melle snart køber nogle nye støvler igen. Det er helt forkert at se ham i sorte støvler! Melle har helt misforstået sit brand som er hård politimand fra anklerne og op, sød prinsesse på fusserne. PISSE FEDT BRAND!

Harbech har gået på CBS i fem år og ved en masse om branding!

Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at følge Alexander Rosenbergs form. Jeg har kendt ham i måske 4 år, og i alle de år har han brokket sig over at være i dårlig form og sagt ”nu skal jeg også have gjort noget ved det”.

En anekdote til det er, at jeg rekrutterede ham til Heimdal for et år siden, hvor han under opvarmningen rundt om banen sniger sig væk på anden eller tredje omgang, fordi tempoet var for højt. Det siger altså lidt, hvis man finder tempoet under opvarmningen på vores hold for højt.

Ja det er skidt, men har du ellers nogle gode eller skandaløse minder fra tiden i Heimdal?

Det er i hvert fald en kæmpe skandale, at Melle ikke gider at tage regnbuebåndet på, når han er anfører!

Et pissegodt minde er fra min første bødekassefest med Herre 2. Det var en knaldhamrende god dag, der vel rundt regnet varede i 18 timer. Det var jo til den bødekassefest, at Heimdalsangen, som alle hold hører inden hver kamp, blev indspillet.

Hanghøj var virkelig god som førstestemme, blid som sommerregn og dragende som en sirene. Men alt i alt var der også bare skide god stemning, og Mads Dam flirtede med mig hele dagen, så alt var perfekt.

En Mads Dam-flirt kan redde enhver dag, men hvor meget boostede det egentlig din selvtillid, da du blandt en gruppe Heimdalfolk på Mexi fik at vide, at lige DU var fuckable – hvis det da virkelig skete!?

Jeg har vidner på, at det skete og jeg har vidner på, at det var en dybt underlig situation. Hele situationen lugtede altså også lidt af MeToo. Hvis en cis-kønnet-kaukasisk mand havde sagt det til en kvinde, så havde de jo lukket Mexibar ned og ringet til politiet.

Harbech er glad for udklædninger og var en utrolig populær hest på Roskilde. Det var dog ingenting ift. en våd aften på Mexibar, hvor han løb med titlen som den uofficielt mest fuckable på herreholdet.

Der var selvfølgelig en Speedy-drink i blodet, men altså hvis man tager på Mexi uden, at der bliver kastet nogle speedies ned i halsen, så kan man lige så godt lade være med at møde op. Alle kan vel godt lide at få lidt ros af en pige?

Men det bedste var nok, at hun slet ikke kunne overskue at beskrive Niclas, det er der noget smukt ved.

Du er altså også en flot mand, og det er svært at holde den professionelle distance, kan jeg mærke. Men jeg bliver nødt til at spørge Heimdals ’party maker’, hvad det er, du gør ved de legendariske klubfester, og hvad der kendetegner dem?

Der skal for det første være White Russians, det er pisse vigtigt! For det andet skal Laura være inde over pynten, det er hun pisse god til. Derudover skal Mads Dam have sine dansesko på, så vi kan se hans dirty dance moves.

Men det allervigtigste er, at folk skal medbringe det gode humør og snakketøjet. Det er ikke noget så nederen som folk, der kommer til en fest med citronfjæs. Hvis de gør det, så har de bare at køre shots ned i svælget, indtil de bliver glade.

Harbech med citronfjæs inden et shot til en Heimdalfest. Kort efter gik han hjem, uden at have hjulpet med rengøringen, og Toms ejer har endnu ikke tilgivet ham helt.

Heimdalfester skal også helst slutte med, at en bestemt person er rasende på Lars og mig over, at vi er dårlige til at rydde op. Jeg kan ikke afsløre, hvem det er, men vedkommende har en hund, der hedder Tom.

Sjovt, måske er han opkaldt efter den bedste målmand i Heimdal nogensinde!? Han var i øvrigt fra Holland. Har du selv fået opkaldt en hund efter dig, eller bliver du bare kaldt noget sjovt?

Jeg bliver mest bare kaldt Harbech. Undtagen af Søren Grønbjerg, han har kaldt mig Hapsi og Hapsdog. Det er dybt underlige navne, men nu hvor det er Søren, så tillader jeg det.

Laura kalder mig også Fitness af og til, fordi hun engang så mig løbe inden træning.

Som den perfekte klubmand giver Harbech altid en hånd med, når Heimdal deler vand ud ved Spartas maraton. Det gør han godt og ser brandgodt ud samtidig.

Da jeg gik på håndboldefterskole, var der en, der kaldte mig harpisk, hvilket jo var virkelig sjovt, da det jo var en håndboldefterskole.

Du ved håndbold, Harbech, harpisk… GUD hvor sjovt, hvilken kreativitet.

Jeg har helt mistet mælet. Så hvis du har noget på hjerte, du bare MÅ ud med, så er det satme nu?

Det var dog et historisk dårligt spørgsmål! Du giver mig de her sindssygt mange, forfærdelige spørgsmål.

Stiller det ene lukkede spørgsmål efter det andet, så jeg virkelig skal levere, mens du tænker på speedies på Mexi. Gud, hvor er du åndsvag og helt uden humor. FØJ!

Som tidligere filmprisvinder har Harbech noget at have sin arrogance i. Filmen “Pancake Man” anses i meget få kredse som en nyklassiker.

Jeg vil aldrig nogensinde lave en kop te eller gå en tur i haven med dig!? Hvem tror du egentlig, du er? Du er så dum. Hvor lang tid har du forberedt dig på det her in-ter-view? For det er fandme ikke meget, du har fået ud af din forberedelse.

Gud, hvor er du dum… Jeg synes, vi skal slutte denne samtale, hvis man altså overhovedet kan kalde det en samtale!?

Men jeg vil virkelig gerne bides i ballen, næste gang vi ses <3

Okay, det tog lidt en drejning her, men tak for interviewet! Klubbens dokumentarafdeling ’Heimdal behind the scenes’ nægter at fremlægge nogen som helst form for råmateriale.

EFTERSKRIFT – om landsbyen Snævre

Jeg er jo fra Snævre, og nu bliver det vildt, for det bliver en længere forklaring.

Hvis man vil se mit barndomshjem (som jeg tænker, de fleste vil) skal man tage toget mod Kalundborg, men lad være med at falde i søvn, for hvis du først ender i Kalundborg, begynder du, uden at du ligger mærke til det, at arbejde på Novo Nordisk, og der kan man altså godt risikere at sidde fast.

Så når du kommer til Nordvestsjællands pulserende metropol Holbæk, napper du lige en station mere, står af i Regstrup, tager bus 530 mod Tølløse, står af i krydset mellem en mark, en mark, en mark og en fjerde mark. Så traver du 200 meter, og så er du i Snævre-bydelen Kræmmerstenshuse.

Slå Kræmmerstenshuse op på Google Maps, det er fandeme flot!

Læs de tidligere ”behind the scenes”-spillerinterviews her:

Behind the scenes: Elisabeth Bangsgaard

Behind the scenes: Mads Andresen

Behind the scenes: Anja Ginge

Behind the scenes: Nicolaj ”Flæske” Larsen

Behind the scenes: Laura Holm Pedersen

Behind the scenes: Mikkel “John” Olander

Behind the scenes: Stine Helth

Behind the scenes: Mads Dam

Behind the scenes: Nabi Dogan

Behind the scenes: Lisa Samuelsen