1. damesenior (Københavnerserien) søger træner pr. 01.08.13

1. damesenior (Københavnerserien) søger træner pr. 01.08.13

Boldklubben Heimdal (DBU K) søger en engageret træner pr. 1/8/2013 til vores 1. Damesenior, der befinder sig i Københavnsserien.

Boldklubben Heimdal:
Heimdal er en mindre københavnsk fodboldklub med tilhørsforhold i Fælledparken. Klubben har ca. 200 engagerede senior-medlemmer, der alle bidrager aktivt til et godt og uformelt klubmiljø. Heimdal har siden klubbens grundlæggelse haft fokus på det sociale aspekt ved fodbold, og vi har et klubmiljø i særklasse. Det betyder ikke, at vi ikke har ambitioner om at skabe resultater – vi elsker at vinde, men vi har også en forventning om, at spillere såvel som trænere bidrager aktivt til klubbens sociale liv. Vi er en del af det nye Fælledklubhus ved Vibenhus Runddel, og deler klubhuset med 3 andre Østerbro klubber.

Dametræner:
Vores dameafdeling har pt. ca. 70 medlemmer, og er dermed én af Københavns største. Vi har tre 11-mandshold, som er placeret i henholdsvis Københavnsserien, og Serie 2. Lige nu spiller vores 1. hold om oprykning til den nye kvindeserie, som DBU har oprettet i år, og målsætningen er at rykke op. Heimdal var i 2007-2011 en fast del af Danmarksserien, hvilket vi gerne vil være igen. Vores 2. hold ligger lige nu til oprykning til Serie 1, hvilket også er målsætningen for holdet.

Til vores 1. hold i Københavnsserien (evt. Kvindeserien efter sommerpausen) søger vi en engageret og kvalificeret træner, der kan tilrettelægge og gennemføre træning på et højt niveau, og som kan fortsætte den gode udvikling af hold og spillere, i godt samarbejde med de andre dametrænere.

Uanset niveauet er det en grundlæggende forudsætning, at du vil deltage i det sociale liv omkring holdet og resten af klubben, samt være med til at sørge for et godt samarbejde mellem de øvrige trænere i dameafdelingen.

Hvis du er interesseret og har lyst til at vide mere, så kontakt Agnethe Bonnén (28790021, abonnen81@gmail.com) eller Sandra Christensen (26138701, sandronaldo@hotmail.com)